Holland - tirsdag den 3. maj 2016


Keukenhof

Tilbage

Efter endnu en god morgenmad hos vores b+b, får vi afregnet og tager afsted. Dagens første stop er blomsterparken Keukenhof. Det er fjerde gang vi er der – men vi synes, at Torben også skal opleve parken. Jeg kommer der gerne igen, det er flot, inspirerende og altid noget nyt at se på. Ja, der er mange mennesker. Sæsonen er fra midt april til slut maj og i den tid skal de have en million igennem, men det er nu ikke noget problem.

Som Navigator sørger Alex for at føre os til de steder, vi har bestemt. Men vil konen se på blomster eller have sig en kop kaffe, må jeg selv finde det. Det er ikke noget problem, men engang imellem må jeg vende om. Denne gang bliver det eftermiddagskaffe med kanal udsigt mellem Woubrugge og Ridderveld - ved en klassisk mølle.

Vi tøffer rundt og når også til byen Gouda, som bl.a. er kendt for de gode oste. Tæt på byens centrum finder vi en god parkeringsplads for autocampere. Alex og jeg kigger lidt nærmere på byen. Vi finder bl.a. en ostebutik med Gouda oste i mange afskygninger. Her spiser vi os næsten mæt i smagsprøver, før vi vælger 3 oste ud.

Torben har fundet et b+b i en lille by Lage Zwaluwe. Vi får lov til at parkere camperen på p-pladsen hos Theeplaats. Det er igen blevet aften og jagten på aftensmaden indledes. Første bud er en grillbar tæt på vores b+b. Det ser dog noget spartansk ud og vi vælger at gå på jagt efter en restaurant i den anden ende af byen. Her finder vi De Witte Swaan, hvor vi får god mad og Grimbergen (på flaske). Den unge tjener spørger, hvad vi dog laver i Lage Zwaluwe. Han siger, at der sjældent kommer turister til byen. Det forstår jeg ikke helt, da det er midt i en større nationalpark.

Torben har adgang til et stort fællesrum, hvor der er et stort lærred og beamer (fremviser) til dagens champions league kamp, hvor Atletico Madrid slår Bayern Munchen ud i en af semifinalerne.

I haven er der ænder (inkl. 7 ællinger) og friske blomster i store vaser ude og inde. Et rigtigt idyllisk sted.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67